Historiefuld og hyggelig murstensejendom med central beliggenhed i Henne St. By. Huset er oprindelig opført i røde teglsten og med rødt tegltag og er siden blevet delvist vandskuret.
Hvis væggene kunne tale, ville denne villa kunne afsløre mange anekdoter. Således har den både fungeret som telefoncentral både før, under og efter krigen, og der har endvidere været drevet cykelforretning fra ejendommen.
Indretningen er både funktionel og hyggelig:
Indgang fra gårdsiden mod nord til entré med installation for vaskemaskine og tørretumbler. Herfra er der endvidere adgang til husets tagetage samt til badeværelse med klinker m. gulvvarme samt bruseniche.
Stort køkken med spiseplads. Sydvendt opholdsstue. Forgang. Tidligere erhvervsareal er i dag en slags multirum, hvor der let kan etableres liberalt erhverv, værelse eller lignende.
Tagetagen rummer foruden repos'et stort gavlværelse mod øst samt to værelser. Endvidere forefindes der toilet.
Der er desuden udhus og carport, ligesom der er en hyggelig baghave.
Ejendommen opvarmes med tre luft-til-luft varmepumper.