Markant rødstensejendom med sorte betontagsten og dejlig tagterrasse.
Denne totalrenoverede og meget rummelige rødstensejendom har en god og central beliggenhed lige midt i Nr. Nebel. Ejendommen anvendes i dag som privat bolig, men er med sin indretning og synlige beliggenhed også velegnet til mindre, liberalt erhverv.
Ejendommens hjerte er det store åbne og gennemlyste køkken/alrum, hvor der er gipslofter og flot trappe til husets tagetage. Det er her, familien samles. Køkkenelementer er holdt i de hvide nuancer, og der er alt i hårde hvidevarer. Endvidere er der en lille køkkenbar med et par siddepladser.
I forlængelse heraf er der en opholdsstue med flot new yorker-murstensvæg.
Huset entres via den flotte entré, hvor der er klinker med gulvvarme. Herfra er der adgang til det flotte badeværelse samt de gode værelser og de disponible rum, der rummer mange anvendelsesmuilgheder.
På tagetagen finder man en hyggelig opholdsstue med synlige hanebånd og loft til kip samt to gode værelser. Der er desuden et pænt badeværelse med bruseniche.
Fra opholdsstuen ovenpå er der adgang til stor, lækker og samtidig lukket tagterrasse.
Huset har en isoleret garage med automatisk vippeport.
En spændende og indflytningsklar villa med mange anvendelsesmuligheder.