Her er huset for den ægte liebhaver, der ønsker fuld fjordudsigt over Ringkøbing Fjord.
Byggeåret ifølge BBR siger godt nok 1967, men huset er i nyere tid fuldstændig ombygget fra kælder til kvist og fremstår meget moderne og up-to-date.
Huset er bygget på et højt kælderfundament, og i selve kælderen er der rigtig fine rum, om end disse ikke er godkendt til beboelse. Kælderen ligger i terræn med husets indkørsel, og det er herfra, man går ind i huset og således har adgang via smuk, indvendig trappe til selve huset.
Allerede når man kommer op i stueplanet, er man klar over, at der her er tale om et helt specielt hus med en hel speciel beliggenhed. Der er udsigt til fjorden fra alle østvendte rum og særligt fra køkkenet og alrummet - og ikke mindst den sydvendte, læfyldte terrasse.
Huset indeholder i stueplan tre gode soverum og et lækkert badeværelse, og de disponible rum i kælderen kalder også på mange hyggetimer.
Huset er ikke tilmeldt udlejning.