For kendere er særligt den gamle del af Houstrup ganske attraktivt. Her ligger Sivvejen 19 på rolig grund, nærmest for enden af den blinde vej.
Dette velbeliggende sommerhus er velegnet til såvel udlejning som til privat brug. Sidste år indbragte huset knap 70.000 til ejer, og niveauet for indeværende år er nogenlunde det samme.
Det oprindelige hovedhus er opført i gasbeton, men der er i 1999 etableret en spændende sydvendt tilbygning i træ, hvilket har skabt en skøn og rummelig stue med et stort vinduesparti samt loft til kip.
Huset er indrettet med tre soverum samt et stort badeværelse med spa, hvor der er et ovenlysvindue. Pænt køkken i hvide elementer og med spiseplads i alrummet. I forlængelse heraf er der dejlig stue med brændeovn (skal skiftes) og loft til kip.
Huset er tilmeldt udlejning via Admiral Strand og blev i 2025 udlejet for 67.000 til ejer+ forbrug. Den foreløbige udlejning i juni 2026 andrager 60.000 til ejer.