På dejlig naturgrund beliggende på Kirkeflod, som er den bageste af vejene på Guldvangen forefindes dette skønne, vinkelbyggede sommerhus. Huset, der har eternittag, er gråmalet med nyere vinduer, har en god og funktionel indretning, ligesom udearealerne med blandt andet to terrasser også er rigtig gode.
Indretning via indgangsparti til: Entré, hvorfra der er agang til husets badeværelse. Fra entréen er der videre adgang til alrummet med spiseplads samt til husets tre værelser. Dejligt køkken, der er holdt i hvide elementer. Køkkenet er i åben forbindelse til opholdsstuen, hvor der blandt andet er brændeovn (som ikke skal skiftes!)
Til ejendommen hører et redskabsrum og et udhus.
Huset er tilmeldt en udlejningsaftale med Esmark, men sælgerne har også selv anvendt huset meget. Udlejningsniveauet har ligget omkring 30.000,-.