I skønt terræn på Tingodden ved Årgab lidt syd for Hvide Sande tilbydes dette skønne sommerhus, der er blevet løbende moderniseret. Der er tale om et bræddehus med decratag. Sommerhuset er beliggende på stor naturgrund, som er delvist indhegnet. Der er en skøn østvendt træterrasse, hvorfra der er udsigt til klitlandskabet, der også strækker sig på fjordsiden, og når aftensolen skal nydes trækker man om på den anden side af huset, hvorfra der er udsigt til de vestvendte klitter lige før havet.
Hjertet i huset er et stort dejligt køkken/alrum samt en opholdsstue med en nyere brændeovn. Der er troltektloft i rummet. Huset rummer i alt tre værelser: Et værelse med enkeltsenge og skab samt et værelse med trekvartseng og skab samt et værelse med en enkeltseng. I forlængelse af dette er der et pænt badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Der er et tilhørende, integreret udhus.
Billederne er venligst udlånt af Esmark, med hvem der er indgået en udlejningsaftale for såvel 2026 som 2027. Huset er populært hos lejerne og indbringer årligt godt og vel 100.000 til ejer.