På Lystlundvej 6 i Idom ligger denne spændende landlige ejendom fredeligt placeret i naturskønne omgivelser – kun ca. 10 minutters kørsel fra Holstebro og med kort afstand til både Vemb og Ulfborg. Her kombineres landlig idyl og god plads med nem adgang til hverdagens faciliteter, indkøb og byliv.
Ejendommen råder over et samlet grundareal på ca. 2,07 ha, hvilket giver gode muligheder for mindre dyrehold – eksempelvis heste – eller blot masser af plads omkring sig. Her er mulighed for etablering af folde og god plads til hobby, værksted eller kreative projekter.
Boligen er løbende moderniseret og fremstår indflytningsklar med flere væsentlige forbedringer. Blandt andet er der etableret nyt køkken i 2022, tag i fra 2016, nyere kloak, solcelleanlæg samt et nyere luft-til-vand-varmeanlæg, hvilket bidrager til en energieffektiv og fremtidssikret ejendom.
Stueplan byder på entré, to værelser samt to badeværelser. Hertil kommer et rummeligt køkken/alrum med udgang til haven samt en hyggelig vinkelstue med brændeovn og udgang til et drivhus.
På 1. salen er den udnyttede del pænt istandsat med synlige bjælker, som understreger ejendommens charme. Her findes repos, badeværelse, tre gode værelser – heraf ét med hems – samt et stort multirum med mange anvendelsesmuligheder. Over garagen/laden er der desuden et stort uudnyttet loftsrum, der giver ekstra potentiale.
Ejendommen rummer desuden indbygget lade/garage, værksted og fyrrum samt flere praktiske rum herunder et stort disponibelt rum, vaskerum og viktualierum. Hertil kommer et fritliggende udhus.
Grunden er anlagt med en skøn have, terrasse og skovbeplantning, som skaber en hyggelig og privat atmosfære omkring ejendommen. Her er god plads til både udeliv, leg og dyrehold.
En spændende ejendom for den kreative familie eller køber, der ønsker god plads, naturskønne omgivelser og mange anvendelsesmuligheder.