I et populært kvarter inden for Ringvejen i Holstebro har du nu en unik mulighed for at få fat i en ejendom, som besidder alle de mest efterspurgte kvaliteter.
Der er således tale om et meget rummeligt hus på hele 218 m2 bolig fordelt på stueplan og godkendt kælder + ekstra kælderareal i
.. Læs mere...
I et populært kvarter inden for Ringvejen i Holstebro har du nu en unik mulighed for at få fat i en ejendom, som besidder alle de mest efterspurgte kvaliteter.
Der er således tale om et meget rummeligt hus på hele 218 m2 bolig fordelt på stueplan og godkendt kælder + ekstra kælderareal i absolut boligstandard. Hele ejendommen er gennemgribende moderniseret i 2008 med nyt tag, vinduer samt tilbygning med ekstra stue samt det netop nævnte boligareal som en tilføjelse til den eksisterende kælder. Herudover er køkkenet skiftet for få år siden, hvilket giver et skønt, lyst præg til at allerede meget velfungerende alrum.
Boligen er indrettet på smarteste vis med entre i stueplan med adgang til flot badeværelse, rummeligt soveværelse samt køkken/alrummet. Netop alrummet er så rummeligt, at der - udover langt spisebord - også er rigelig plads til sofaarrangement, fjernsyn og en hyggelige brændeovn. Alrummet udmunder i et smukt og lyst trapperum/repos, som fungerer som ejendommens bindeled både for terrasse, kælder og den hele 45 m2 store stue med store vinduespartier og loft til kip.
Kælderen, som er et af ejendommens helt store aktiver, består af et rummeligt trappe-/hobbyrum, som binder tilbygningen/boligarealet sammen med den ældre kælderdel, som ligeledes er særdeles anvendelig og i boligstandard. Boligarealet består af 3 store værelser, som alle har udgangspartier mod haven. Herudover en længere fordelingsgang med god opbevaringsplads, som går hele vejen til kælderens egen udgang og desuden giver adgang til 3 gode disponible rum, stort badeværelse m. både brus og kar samt et stort vaskerum/bryggers.
Boligen er placeret på en 895 m2 grund med sydvestvendt have, og ejendommen rummer ligeledes en 32 m2 dobbeltgarage samt et 14 m2 skur med god plads til ekstra opbevaring. Udearealet er nemt og overskueligt og har flere gode opholdshjørner, hvor den hævede terrasse i forbindelser med boligen skal fremhæves - også mulighed for udvidelse rundt om tilbygningen!
.. Læs mindre...