Velbeliggende rækkehus på Anna Anchers Vej i et roligt og attraktivt boligområde i Holstebro. Området er kendetegnet ved trygge omgivelser, stisystemer og kort afstand til hverdagens nødvendigheder såsom indkøb, skole og fritidsaktiviteter. Samtidig er der nem adgang til både bymidten og grønne områder, hvilket gør beliggenheden særdeles praktisk for både børnefamilier og seniorer.
Indretningen byder på entré og bryggers med gode opbevaringsmuligheder, tre regulære værelser samt et badeværelse. Hertil kommer et lyst og indbydende spisekøkken.
Husets naturlige samlingspunkt er den rummelige stue, hvor der er god plads til både spiseafdeling med langt bord samt en hyggelig tv-stue. Stuen er desuden udstyret med brændeovn, som bidrager til en behagelig atmosfære, og herfra er der direkte udgang til terrasse og have.
Udendørsarealerne er anlagt med fokus på minimal vedligeholdelse. Haven er overskuelig med let beplantning, og der er etableret flisebelægning omkring huset samt flere gode terrassemiljøer, som giver mulighed for at nyde solen dagen igennem. Til boligen hører desuden en carport med tilhørende redskabsskur.
En bolig der henvender sig til køberen, som ønsker en nem og overskuelig hverdag med minimal vedligeholdelse – uden at gå på kompromis med hverken plads eller beliggenhed.