På Park Allé i Struer finder du denne velindrettede familievilla, beliggende i et roligt og børnevenligt område med kort afstand til hverdagens faciliteter.
Boligen fremstår funktionel og rummelig med en god planløsning. Indenfor byder boligen på entré samt separat indgang via bryggers, som giver en praktisk hverdagsindgang.
Husets hjerte er køkken/alrummet, som ligger i åben forbindelse og danner et naturligt samlingspunkt i hverdagen. Herfra er der adgang til en stor stue samt en udestue, som giver ekstra opholdsrum og et godt lysindfald.
Boligen rummer desuden 2 værelser samt et stort soveværelse. Der er 2 badeværelser, hvoraf det ene er indrettet med både bruseniche og badekar. Husets loft er med ekstra bred gangbro - perfekt til opbevaring.
Udendørs venter en have med et parklignende udtryk med hyggelig beplantning og bede. Den store sydvendte terrasse giver gode muligheder for at nyde solen dagen igennem.
Til ejendommen hører desuden en garage med tilhørende hobbyrum samt cykelskur. Garage og hobbyrum er isoleret.
Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til indkøb, svømmehal, sundhedscenter, skole og daginstitutioner. Samtidig er der nem adgang til Struers centrum, havnemiljøet og Limfjorden, som indbyder til gåture og fritidsaktiviteter. Området er særligt velegnet til børnefamilien, der ønsker trygge rammer og rolige omgivelser.