Tæt på både Vesterhavet og Nissum Fjord ligger dette hyggelige og velindrettede feriehus, som danner en ideel ramme om ophold i rolige og naturskønne omgivelser.
Boligen fremstår funktionel med tre gode soveværelser, et lyst badeværelse med spabad til to personer samt et åbent opholdsrum, hvor køkken og stue er kombineret. Her skabes et naturligt samlingspunkt med plads til både afslapning og samvær. Brændeovnen bidrager med ekstra hygge på køligere dage. Derudover er der en stor hems med mulighed for ekstra sovepladser.
Udendørs byder ejendommen på en delvist overdækket terrasse, som forlænger udesæsonen og giver mulighed for ophold i al slags vejr.
I klitplantagen findes bl.a. mange vandrestier, cykelruter, udsigtspunkter, hundeskov og en stor flot skovlegeplads samt en skøn badesø ideel til badning med børn. Desuden er der ikke mange minutters gang til Vesterhavet. Ønsker man at stå på paddleboard er det ideelt at bruge Nissum Fjord der er beliggende tæt på. Fra Fjand er der ligeledes kort afstand til Thorsminde, hvor der er mulighed for at fiske fra molen eller bare nyde en is på havnen. Indkøb samt multihal i Sdr. Nissum er blot 4 km fra huset.
Huset er tilmeldt udlejning gennem Novasol.