Velbeliggende sommerhus i populære Nr. Lyngby med kort gåtur til det brusende Vesterhav og kun en kort køretur til Løkken, Fårup Sommerland og områdets mange oplevelser. Her får du en privat grund med gode rammer for at skabe dit helt eget fristed.
Boligen rummer tre gode værelser samt et rummeligt badeværelse. Der er mulighed for at etablere et moderne køkken-alrum, som kan blive husets naturlige samlingspunkt. Den hyggelige udestue forlænger sæsonen og giver ekstra opholdsplads med udsigt til haven.
Derudover får du et praktisk skur til opbevaring. Et oplagt valg for dig, der ønsker et sommerhus med potentiale og mulighed for at sætte dit eget præg i et attraktivt område tæt på natur og ferieoplevelser.