På landet – og samtidig tæt på byen. Her får du en naturskøn ejendom med kort afstand til både Højene Skole, indkøbsmuligheder og Hjørrings øvrige faciliteter. Ejendommen byder på hele 1,7 hektar grund med masser af plads til leg, fritidsaktiviteter og udeliv i skønne omgivelser.
Boligen rummer hele 359 m2 og fremstår rummelig med mange anvendelsesmuligheder. Huset indeholder entré, lyst køkken fra 2004 af mærket Aubo samt hyggelig tv- og spisestue med udgang til terrasse og udsigt til den store grund. Derudover findes badeværelse og kontor i stueplan.
På førstesalen finder du repos, stort soveværelse med god skabsplads samt tre gode værelser med plads til både familie og gæster.
Ejendommen er desuden udvidet med endnu et entréparti, som i dag fungerer som bryggers. Rummet er stort og yderst anvendeligt med mange muligheder. Herfra er der adgang til en imponerende og lys gildesal med troldtektloft og loft til kip, som giver en fantastisk rumfornemmelse. Til gildesalen hører både køkken, toiletfaciliteter, værelse samt en stor og anvendelig hems.
Til ejendommen hører også en ladebygning på 152 m2 med gode opbevaringsmuligheder samt to værkstedsrum – ideelt til hobby, erhverv eller ekstra pladsbehov.
En spændende ejendom med mange kvadratmeter, naturskøn beliggenhed og kort afstand til byen – perfekt til familien, der ønsker plads både inde og ude.
Kontakt RealMæglerne Hjørring for en fremvisning på 72 119 114.