Velkommen til Kamgræsvej 6 – en rummelig villa på en stor grund, beliggende på en rolig og lukket villavej i det attraktive Højene i Hjørring. Her får I 150 m2 bolig på en hele 1.043 m2 stor grund samt en særdeles anvendelig garage på hele 63 m2.
Boligen er opført i 1975 og rummer en funktionel planløsning med god plads til familien. Her finder I blandt andet et stort bryggers, køkken, en rummelig vinkelstue med pillebrændeovn, fire værelser, badeværelse samt gæstetoilet. Indretningen giver et godt udgangspunkt for at sætte sit eget præg på hjemmet, og boligen rummer samtidig flere muligheder for modernisering og individuelle forbedringer.
Ejendommen har dog allerede fået foretaget væsentlige udvendige forbedringer. Taget er udskiftet i 2022, hvor der samtidig blev efterisoleret til ca. 320 mm. Vinduerne er træ/alu fra 2016, og boligen opvarmes med fjernvarme.
En af ejendommens helt store kvaliteter er den store garage på 63 m2. Her er der plads til både biler, værksted, hobby, opbevaring eller andre pladskrævende interesser. Garagen giver dermed nogle muligheder som ikke alle villaer 1970´erne tilbyder.
Den 1.043 m2 store grund giver desuden masser af plads til at skabe en dejlig have med gode opholdsarealer, leg og aktiviteter for hele familien. Her er et godt udgangspunkt for at indrette uderummene efter egne ønsker og behov.
Kontakt RealMæglerne Hjørring for aftale om fremvisning - 72 119 114