Boligen rummer 82 m2 fordelt på 48 m2 i stueplan og 34 m2 på førstesalen, hvortil kommer en rigtig fin kælder på 34 m2. Dertil får du en stor og ugeneret terrasse mod sydvest, som giver gode muligheder for at nyde udelivet i private rammer.
Indenfor bydes du velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til boligens hyggelige opholdsafdeling. Her finder du et pænt HTH-køkken fra 2011, som ligger i naturlig forbindelse med spisestuen og den efterfølgende tv-stue. De to stuer ligger en suite og skaber et dejligt sammenhængende opholdsrum, hvor der både er plads til hverdagsliv, middage og afslapning. Fra opholdsrummene er der direkte udgang til den store terrasse, der med sin sydvestvendte beliggenhed bliver et oplagt sted at samle familie og venner.
På førstesalen finder du et stort og rummeligt soveværelse samt et praktisk walk-in-område. Walk-in-området giver samtidig en spændende mulighed for at ændre indretningen, hvis behovet er flere værelser – her vil det med den rette løsning være muligt at etablere to værelser. Etagen rummer desuden et badeværelse med badekar.
Kælderen er et ekstra stort plus ved boligen. Med sine 34 m2 og en god loftshøjde er den langt mere anvendelig end blot traditionel opbevaringsplads. Her er indrettet bryggers, to disponible rum samt yderligere et badeværelse. Kælderen har direkte adgang fra haven/terrassen mod sydvest, hvilket gør den særdeles praktisk i hverdagen og giver gode muligheder for eksempelvis hobby, opbevaring, hjemmekontor eller teenageafdeling.
Ejendommen er allerede separatkloakeret, og du skal derfor ikke forvente udgifter til separatkloakering.
Mikkelsgade 14 er med andre ord et oplagt valg for dig, der ønsker en overskuelig bolig med en god planløsning, anvendelig kælder og en dejlig privat terrasse – samtidig med at du får Hirtshals centrum lige uden for døren.