Huset er beliggende i den sydlige del af Rødkærsbro på en stille villavej med kort afstand til indkøb, skole, institutioner og fritidsaktiviteter, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.
Boligen er opført i 1980 og byder på 104 velindrettede kvadratmeter og fremstår løbende vedligeholdt med bl.a. udskiftning af nogle vinduer, nyt flot Designa-køkken i 2017 samt nye gennemgående trægulve i 2010.
Boligen indeholder entré med adgang til køkken med spiseplads, hvorfra der er videre adgang til stuen. Herfra er der udgang til en stor og hyggelig overdækket terrasse fra 2005 samt haven. Derudover rummer huset tre værelser, badeværelse med gulvvarme og brus samt en praktisk baggang med direkte udgang til carporten.
Til ejendommen hører en super hyggelig have med flere skønne kroge, garage med udhus samt carport. Garagen har fået nyt tag i 2021.
Rødkærsbro er en attraktiv stationsby tæt på Viborg, hvor du får trygge omgivelser, stærkt fællesskab og gode faciliteter i hverdagen. Byen byder på et aktivt forenings- og idrætsliv, skole og sportshal (under udvidelse), instituitioner, gode indkøbsmuligheder samt en smuk natur tæt på, herunder også æbleskoven og naturlegeplads(2023) med bl.a. bålplads kun ca. 500 meter fra huset samt flere lokale arbejdspladser. Her får du en rolig hverdag i et lokalsamfund, hvor man kender hinanden og nye tilflyttere bliver taget godt imod.
Foruden at være stationsby, er der bl.a. hurtig og let adgang til flere større byer som fx. Viborg, Bjerringbro, Silkeborg, Århus m.v.