Velkommen til Sønder Allé 46 – en hyggelig og overskuelig villa i ét plan, ideel til parret uden børn eller den enlige, der ønsker en nem bolig med en central og attraktiv placering i Viborg.
Boligen rummer 65 veludnyttede kvadratmeter, hvor pladsen er disponeret fornuftigt, så hjemmet føles både funktionelt og indbydende. Her får I en bolig, der er let at holde, og som giver mulighed for at skabe et personligt og hyggeligt hjem med netop det udtryk, I ønsker. Der er bl.a. i 2018 etableret gulvvarme i køkken/alrum og stue samt loftet er ført op i kip med synlige bjælker.
Til ejendommen hører en rummelig garage på hele 35 m2, som giver god plads til både bil, værksted, hobby eller ekstra opbevaring – en klar bonus i hverdagen.
Beliggenheden er en af ejendommens helt store kvaliteter. Her bor I i kort afstand til både naturskønne omgivelser ved Søndersø, indkøbsmuligheder og centrum af Viborg med caféer, specialbutikker og byliv. Kombinationen af den rolige placering og den korte afstand til byens faciliteter gør hverdagen både nem og attraktiv.
En overskuelig og velbeliggende bolig – perfekt til dig, der ønsker mindre plads, men stadig vil bo centralt og tæt på naturen.