På Vinkelvej 72A, 8800 Viborg finder du denne klassiske murermestervilla med masser af charme og en skøn beliggenhed direkte op til skov og den populære banesti. Her får du en bolig, der kombinerer ro, natur og en attraktiv placering – perfekt til både familier og par, der ønsker luft omkring sig.
Ejendommen fremstår med en pæn og velholdt facade, ligesom både tag og vinduer er i god stand. Indvendigt er boligen flot opdateret i både stueplan og på 1. sal, hvor du mødes af en indbydende og velholdt bolig med gode, lyse rum og en funktionel planløsning.
Kælderen fremstår i original stand og trænger til istandsættelse, hvilket giver køber en oplagt mulighed for at sætte sit eget præg og skabe ekstra anvendelige kvadratmeter efter behov.
Til ejendommen hører desuden en stor carport med tilhørende redskabsrum, som giver gode opbevaringsmuligheder samt praktisk plads til både bil og fritidsudstyr.
Beliggenheden er et kapitel for sig – her bor du i dejlige omgivelser i eftertragtede Bruunshåb med skoven som nærmeste nabo og adgang til banestien, der indbyder til gå-, løbe- og cykelture i naturskønne omgivelser. En spændende bolig med masser af potentiale og en fantastisk beliggenhed.