Velkommen til en skøn og yderst velbeliggende 3-værelses lejlighed i attraktive Broparken i Viborg – et område som er særligt eftertragtet for sin rolige atmosfære, de grønne omgivelser og den korte afstand til både centrum, indkøb og naturskønne områder. Her får I en klassisk og charmerende lejlighed i en smuk ejendom med en god og veldrevet ejerforening.
Lejligheden fremstår flot og velholdt med en god planløsning og et dejligt lysindfald. I bydes velkommen i en pæn entré med adgang til lejlighedens øvrige rum. Badeværelset er lyst og funktionelt indrettet med bruseniche, og køkkenet fremstår flot og indbydende med gode arbejdsforhold og fin skabsplads.
Det store soveværelse byder på god plads samt praktiske skabe, mens det ekstra værelse giver mange anvendelsesmuligheder – perfekt som børneværelse, kontor eller gæsteværelse. Hjertet i boligen er den lyse og rummelige opholdsstue, hvor der er god plads til både spiseafdeling og sofamiljø. Herfra er der udgang til en dejlig altan, hvor solen og udsigten til de hyggelige omgivelser kan nydes.
En indflytningsklar lejlighed med charme, lys og en fantastisk beliggenhed – perfekt til både den unge køber, parret eller dem, der ønsker en nem og attraktiv bolig i Viborg.