På en attraktiv og rolig beliggenhed i Løgstrup finder I denne velholdte villa, der fremstår indflytningsklar og byder på en særdeles fleksibel indretning. Her får I en bolig, der passer perfekt til både den unge familie, parret eller dem, der ønsker god plads med mulighed for at tilpasse boligen efter behov.
Boligen er indrettet med en indbydende entré samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og god opbevaringsplads. Husets soveværelse har tidligere været indrettet som to separate værelser og kan med få ændringer nemt reetableres, hvis behovet for ekstra værelser opstår. Derudover findes endnu et godt værelse.
Det flotte og rummelige køkken/alrum udgør boligens naturlige samlingspunkt og ligger i åben forbindelse med den store opholdsstue. Stuen er indrettet med en hyggelig vinkel, som giver masser af plads til både spise- og sofaafdeling. Samtidig er der så god plads, at der uden de store ombygninger kan etableres endnu et værelse, så boligen kan rumme hele fire soverum.
Fra både stuen og køkken/alrummet er der direkte udgang til en dejlig havestue, som forlænger udesæsonen og skaber et skønt opholdsrum med udsigt til haven.
Boligen rummer desuden et pænt flisebadeværelse med bruseniche samt et praktisk gæstetoilet.
Til ejendommen hører en garage med tilhørende redskabsrum, der giver gode muligheder for både parkering, værksted og opbevaring.
Her får I en velholdt villa med en attraktiv planløsning, gode udvidelsesmuligheder og en fredelig beliggenhed i et velfungerende lokalsamfund med kort afstand til skole, indkøb, fritidsaktiviteter og naturskønne omgivelser.
En indflytningsklar bolig med masser af muligheder – og et rigtig godt køb.