Drømmesommerhus i naturskønne omgivelser tæt ved Strandet
Velkommen til Falkevej 3 – et charmerende og indflytningsklart sommerhus med anneks, der ligger idyllisk i et naturskønt område med åbne arealer lige omkring sig. Her får I et dejligt fristed, hvor der er rig mulighed for at koble af, nyde naturen og tilbringe hyggelige ferier og weekender med familie og venner.
De nuværende ejere overtog sommerhuset i oktober 2024 og har siden gennemført en omfattende og stilfuld opdatering af både huset og de udendørs omgivelser. Resultatet er et lyst, moderne og velholdt sommerhus, som er klar til at danne rammen om mange gode stunder.
Flot opdateret og klar til indflytning
Indenfor mødes I af en hyggelig atmosfære og et sommerhus, hvor der er tænkt på detaljerne. Køkken, badeværelse og entré har fået en flot opfriskning med ny lakerede elementer og nye greb, ligesom der i december 2024 og januar 2025 er installeret nye hvidevarer i form af vaskemaskine, opvaskemaskine, komfur/ovn samt køle-/fryseskab.
Derudover er de indvendige fyldningsdøre og karme udskiftet til nye, massive modeller, mens fodlister og indfatninger ligeledes er blevet fornyet.
Som en ekstra fordel medfølger en række nyere møbler og inventar, blandt andet en ny dobbeltseng, en ny hjørnesofa og et nyt fjernsyn. Det gør det nemt at flytte direkte ind og straks begynde at nyde sommerhuset.
Fra køkkenet er der desuden etableret en ny sommerhusdør/halvdør, som understøtter den klassiske sommerhusstemning.
Skønne terrasser og masser af udeliv
Sommerhusets udemiljøer er et kapitel for sig. Her får I omkring 60 m2 helt nye terrasser i Thermo-fyr, som er placeret strategisk omkring ejendommen.
Den vestvendte terrasse byder desuden på en skøn overdækning på ca. 12 m2, hvor I kan nyde lange sommeraftener, uanset om solen skinner eller duggen begynder at falde.
Til de hyggelige stunder hører også det lækre brændefyrede vildmarksbad, som indbyder til afslapning under åben himmel og giver den helt rigtige feriestemning.
Grunden er ligeledes blevet opdateret. En del træer er fældet omkring ejendommen, hvilket har skabt et bedre lysindfald og en mere åben fornemmelse. Ved indgangsdøren er der etableret ny terrasse og hegn, ligesom indkørslen er blevet udvidet.
Også annekset på 15 kvm. har fået en grundig opdatering med ny facade dør og to nye vinduer. Redskabsrummet er ligeledes sat flot i stand med nyt loft, indvendig beklædning, reoler og arbejdsbord samt en ny facade dør.
Alt i alt får I et sommerhus, hvor både bolig og udearealer er opdateret med fokus på komfort, hygge og et skønt sommerhusliv.
Falkevej 3 skal opleves! Her får I et indbydende og velholdt sommerhus i dejlige, naturskønne omgivelser – et oplagt sted at skabe nye minder og nyde friheden væk fra hverdagen.
Kontakt os for en fremvisning, og oplev selv de mange kvaliteter, som dette skønne sommerhus har at byde på.