Istandsat og rummelig villa i Skrillinge
Nydelig rødstensvilla opført i 1930 på hele 238m2 bolig.
Løbende istandsat og vedligeholdt.
Fra ejendommen har du kort afstand til indkøb, sportsfaciliteter og skole.
Indretning:
Entre. Pænt brusebadeværelse med gulvvarme. Stort værelse, som nemt opdeles til to gode værelser. Køkken/alrum og stue i vinkel og i åben forbindelse. Masser af lysindfald og god plads til udfoldelse.
Baggang med adgang til yderligere et badeværelse i pæn stand med bryggersfacilitet. Stort værelse indrettet som hobbyrum med bar og spillemaskiner.
1. salen er indrettet med et stort værelse samt en stor stue med synlige hanbånd, trægulv og en ældre brændeovn.
Værksted med trappe til yderst anvendeligt loftrum med udgang til altan.
Ugeneret have udlagt i plæne, flisearealer og bålsted.
En ejendom med central beliggenhed og masser af plads.