Gennemrenoveret murermestervilla med eksklusivt materialevalg og moderne komfort
Denne mondæne murermestervilla forener klassisk arkitektur med en gennemført renovering i høj kvalitet, hvor der er skabt et moderne hjem med respekt for boligens oprindelige charme og atmosfære.
Dertil skøn, syd/vestvendt have med terrasser, orangeri og plæne.
Ejendommen er beliggende få minutters gang fra strand, skole, bymidte og banegård. Kort sagt alt indenfor gå afstand.
Villaen har over de senere år gennemgået en imponerende renovering med fokus på både æstetik, funktionalitet og komfort. Blandt de væsentligste forbedringer kan nævnes nyt tegltag, nye vinduer, stilfuldt køkken samt elegante badeværelser udført i tidløse materialer.
De eksklusive sildebensparketgulve med integreret gulvvarme skaber en varm og indbydende atmosfære, samtidig med at de understreger boligens klassiske udtryk. Materialevalg og detaljer er nøje afstemt, hvilket giver en harmonisk og eksklusiv helhedsoplevelse.
Her får I en sjældent udbudt murermestervilla, hvor den oprindelige sjæl er bevaret, mens alle de moderne bekvemmeligheder er tænkt ind. En bolig, der henvender sig til den kvalitetsbevidste køber, som ønsker et hjem uden behov for yderligere renovering.
Indretning:
Hall med trappeløb til 1. sal. Stort, lyst køkken/alrum med glasfacade ud til den lækre sydvendte terrasse og have. Terrassepartiet kan skydes til side, så hele terrasse integreres i alrummet i sommerperioden.
Smukke stuer med højt til loftet, paneler og (ægte) sildebensparketgulv ilagt varme.
1. salen rummer stort soveværelse med walk-in-closet, børneværelse samt et kontor/værelse. Hertil flot badeværelse med brus og gulvvarme.
Kælder i særdeles god stand og med højt til loftet. Indeholder vaskekælder, værksted, disponibele rum samt et flot badeværelse med brus.