På Holmehusvej i Odense ligger denne skønne lejlighed på 62 m2. Her kommer du til at bo i et attraktivt område omkring Kochsgade, hvor du har kort afstand ind til gågaden med skønne cafeer og kulturelle tilbud - men stadig tilbagetrukket fra larmen. Ejendommen du kommer til at bo i, er en smuk og
.. Læs mere...
På Holmehusvej i Odense ligger denne skønne lejlighed på 62 m2. Her kommer du til at bo i et attraktivt område omkring Kochsgade, hvor du har kort afstand ind til gågaden med skønne cafeer og kulturelle tilbud - men stadig tilbagetrukket fra larmen. Ejendommen du kommer til at bo i, er en smuk og fremtidssikret rødstensbygning, hvor kælderen er istandsat og taget er lagt for kun et par år siden. I nærområdet ligger et væld af grønne områder med søer og gamle træer, ligesom at der er et stort udvalg af indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet. Der er kort afstand til både letbanen, bus og togstation - ligesom de mange cykelstier gør det nemt at komme byen rundt.
Lejligheden består af en entré, der åbner op til køkken, badeværelse, stue og soveværelse. Derudover medfølger der brugsret til et godt kælderrum med plads til opbevaring og adgang til fællesfaciliteter som cykelkælder, samt vaskerum, hvor bygningens beboere har vaske- og tørrerum inklusiv egen personlig vaskemaskine.
Entréen er lys og rummelig med plads til at hænge sit overtøj og sko. Lejligheden er indrettet med smukke plankegulve, der går igen på tværs af rummene.
Badeværelset på venstre hånd fremstår lyst og er indrettet med toilet, opbevaringsplads og brus. Fordelingen i badeværelset er yderst god, da vådzonen er placeret bagerst i rummet og man får derfor ikke våde fødder efter badet, eller når man bruger den resterende del af badeværelset. Det matterede vindue sikrer et dejligt lysindfald og god udluftning.
Køkkenet er charmerende og har en hjemlig atmosfære, og pladsen bliver udnyttet optimalt. Her emmer af hygge, hvor der er plads til både hverdagens rutiner og pauser med nærvær og samtale.
Soveværelset er lyst og indbydende med store indbyggede skabe, der dækker en hel væg og har masser af hylde- og garderobeplads, som ikke tæller med i kvadratmeterpladsen. Rummet har god plads til en stor dobbeltseng, samtidig med at der nemt kan indrettes en funktionel kontorplads – perfekt til hjemmearbejde eller kreative projekter.
Stuen har et dejligt stort vindue, hvor lyset kan strømme ind. Her kan du indrette dig hyggeligt med sofahjørne og bogreoler, samt etablere en hyggelig spisekrog med plads til både familie og venner. Stuen er lejlighedens hjerterum, hvor der er plads til fordybelse og nærvær.
Udendørs er der adgang til et hyggeligt gård- og havemiljø, perfekt til sommerens solskinsdage, hvor du kan grille, slappe af og nyde udendørslivet i rolige omgivelser.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning.
.. Læs mindre...