God planløsning, dejlig sydvestvendt have, fire gode værelser, og tæt på alt hvad Odense indre by har at tilbyde. Kanslergade 20 er en charmerende bolig fra 1907, hvor klassisk arkitektur møder moderne muligheder. Huset er fra 1907 og totalrenoveret i 2001 og frem, hvilket også inkluderer tag og vinduer. Derudover har sælger sørget for nye fuger i husets ydermure.
Allerede når du træder ind i entréen gennem husets flotte dobbeltdøre, mærker du husets charme: panelerne, de håndskårne detaljer på trappen op til 1. salen, trægulvene og højden til loftet.
Stueplanet byder på et betagende køkken-alrum og stue, der ligger i åben forbindelse med hinanden. Her får du den historiske charme kombineret med moderne bekvemmeligheder. Endda med en skøn udsigt til haven fra to imponerende vinduespartier, der fylder hele rummet med lys. Rummet inviterer til samvær, hverdagshygge og gode fester med venner og familie.
På 1. salen er pladsen udnyttet fuldt ud, og du får derfor hele tre værelser, et soveværelse med et stort vindue mod haven, der fylder rummet med lys, samt et fuldt funktionelt badeværelse med brus.
Til ejendommen hører desuden en rummelig kælder på 52 m2, som bl.a. har vaskerum og egen udgang. Kælderen giver ekstra plads til opbevaring, hobbyrum, værksted eller andre praktiske formål. Her er gode muligheder for at udnytte kvadratmeterne efter behov.
Ejendommens have er et solrigt frirum midt i byens travlhed. I den får du højbede, hvor du har muligheden for at dyrke egne grøntsager, og et stort æbletræ, der ikke kun giver dejlig skygge på de varme dage, men også mange æbler hvert år. På de to flisebelagte terrasser kan de lange sommeraftener nydes med grill og godt selskab.
Det gode selskab finder du bl.a. i naboskabet på vejen og i området, hvor man har lyst til at blive i mange år. Skoler og indkøb finder du indenfor gåafstand, og byens puls har du lige udenfor hoveddøren.
Alt det og meget mere kan du få i denne skønne ejendom på Kanslergade 20. Du kan flytte ind med det samme, men du har også muligheden for at sætte dit eget præg.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning!