Denne charmerende villa rummer 106 velindrettede boligkvadratmeter og ligger i rolige og billedskønne Brylle. Her er du omgivet af smuk fynsk natur og placeret på en tryg vej i et skønt lokalmiljø. I nærområdet finder du både daginstitutioner, skole, indkøbsmuligheder og legepladser, hvilket gør boligen oplagt til børnefamilien, der drømmer om luft omkring sig, fællesskab og rolige omgivelser. Samtidig bor du centralt med kun ca. 20 minutter til Odense C i bil og ca. 20 minutter på cykel til Tommerup Station.
Indenfor bydes du velkommen i entré og fordelingsgang, som giver adgang til næsten alle boligens rum.
Køkkenet fremstår lyst og funktionelt med plads til spisebord og hyggelige hverdagsmåltider. Herfra er der adgang til bryggerset med vaskefaciliteter og egen indgang - perfekt som familiens hverdagsindgang, hvor flyverdragter, støvler og overtøj nemt kan afleveres på det praktiske gulv, inden man går videre ind i huset.
Boligen rummer tre gode værelser med et dejligt lysindfald, og det ene værelse har smukke gulve, som tilfører ekstra charme. Badeværelset er lyst og indrettet med indbygget bruseniche. Opholdsstuen er stor og indbydende med flotte gulve og store vinduespartier, som lader lyset strømme ind og skaber en rar atmosfære. Her er god plads til både spisebord og sofaafdeling, så familien kan samles til både hverdag og hyggelige aftener.
Fra stuen er der udgang til en afskærmet terrasse - et skønt sted med læ, sol og masser af hyggelige timer. Herfra kan du nyde udsigten til haven, holde øje med børnene eller blot slappe af omgivet af blomster og grønne omgivelser.
Ved huset finder du carport samt et praktisk skur med plads til haveredskaber, opbevaring og kummefryser.
Haven er hyggelig og nem at gå til med blomster, buske og flere gode opholdssteder rundt om huset. Her finder du blandt andet æble- og pæretræer, brombær, ribsbuske, abrikos på gavlen og et figentræ. Den store græsplæne giver god plads til både leg, boldspil og afslapning i solen.
Her får du en velindrettet bolig med fine lysindfald, gode rum og en skøn have - et hjem med masser af muligheder i rolige omgivelser.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning.