Forestil dig et sted, hvor tiden står stille. Hvor horisonten åbner sig i ét langt, roligt strøg over vandet, og hvor stilheden kun brydes af naturens egne lyde. Her er fantastisk at være, dine sanser kommer helt ned i gear, når dit blik glider over vandet og oplever fuglelivet med havørnen svævende over det hele. Når du går din tur rundt om pynten, kan du også møde en sælunge med sin mor, så dagen starter med harmoni og smil på læben.
På Tågense Engvej får du netop dette – en sjældent udbudt liebhaverejendom, som må bruges som flexbolig/feriested direkte ud til Guldborgsund.
Ejendommen ligger fuldstændig uforstyrret i landskabet, omgivet af marker, eng og vand, og med dejligt læhegn, og direkte adgang vandet. Det nærmeste hus du ser fra grunden, ligger på Falster. Her er tale om en imponerende grund på hele 8.090 m2, hvor følelsen af plads og frihed er betagende – et sted hvor skuldrene sænker sig, så snart man ankommer. Sælger lejer endvidere en fold på ca. 2.000 m2 for kr. 2.000,-, om året.
Når du kigger ud over landskabet og ser græsset bevæger sig i vinden, med fugle på himmelen leder blikket ned mod vandet. Her frisk luft, og tiden går nemt i stå, når øjnene betages af naturens skønhed, og på de klare aftener er stjernehimlen spækket med funklende stjerner og lysende planeter.
Her kan du dagligt opleve de store flotte rovfugle i luften, at se en havørn fange fisk, musvågen tage en mus, høre uglen i det fjerne - det bliver man aldrig træt af. Når det bliver nat, vil du kunne opleve den mest fantastiske stjernehimmel, og efter en dag i disse omgivelser, vil du føle dig tættere på naturen end nogensinde før.
Få hundrede meter fra ejendommen ligger Roden Skov, og lidt længere væk Frejlev Skov, hvor der er oldtidsminder fra stenalderen. Holten Strand med shelterpladser, toilet m.v. er der 2 km. til, og den smukke købstad Nysted er der 6 km. til, hvor der er gode indkøbsmuligheder skøn havn og meget mere. Her er roligt, men der er masser af muligheder for ture rundt omkring.
Boligen fremstår rummelig og godt indrettet og er renoveret med respekt for husets sjæl og charme. Indenfor mødes du af en entré, med adgang til badeværelse med badekar, håndvask, vaskemaskine og toilet, samt et soveværelse overfor, hvorefter boligen åbner sig op i et funktionelt og lyst køkken i forbindelse med spisepladsen og med udgang til haven mod syd. Stuen byder på en varm og hyggelig atmosfære med brændeovn – dobbeltdør til have, og fra rummene er der kig til det omgivende landskab og vandet. Hertil kommer yderligere et værelse i stueplan. Udgangene fra ejendommen med direkte adgang til grunden og den åbne natur, skaber en idyllisk ramme om udelivet.
På førstesalen er der rummelig repos med vask, tre værelser og endnu et badeværelse med flisegulv, håndvask, toilet og bruseplads. Der er højt loftet med synlige loftsbjælker og den helt rigtige stemning.
Ejendommen byder desuden på et lækkert udhus med garage med el-port, udhusrum med adgang til loftsrum med gulv og taget er udført med grønt solpaneltag fra Dansk Solenergi fra 2023, med 10 KW effekt med batteripakke. Der er 40 m2 bebygget fra 2016, så det er overskueligt og nemt at passe.
Huset opvarmes tre varmepumper (to i stueplan og en på 1. sal) og udmærket isoleret, så her kan livet nydes hele året.
For den naturinteresserede byder ejendommen på noget ganske særligt. Her er et rigt dyreliv, der understreger den autentiske, landlige oplevelse. Samtidig er man blot ca. 1 time og 45 minutter fra København, hvilket gør ejendommen oplagt som både helårsbeboelse og flexbolig som eksklusivt fristed for købere, der ønsker at kombinere byliv med fritid i ro, natur og vidder.
Dette er ikke blot en bolig – det er et sted, der skal mærkes. Et sted med sjæl, atmosfære og en beliggenhed, der sjældent udbydes.