Denne fritidsejendom nær Præstø henvender sig til jer, der søger en ferieoase, som emmer af atmosfære. Her er tale om et idyllisk bindingsværkshus, som rummer 123 kvadratmeter. Disse er blandt andet fordelt på fire værelser og en vinkelstue samt et spisekøkken. Boligen omgives af en dejlig have, og
.. Læs mere...
Denne fritidsejendom nær Præstø henvender sig til jer, der søger en ferieoase, som emmer af atmosfære. Her er tale om et idyllisk bindingsværkshus, som rummer 123 kvadratmeter. Disse er blandt andet fordelt på fire værelser og en vinkelstue samt et spisekøkken. Boligen omgives af en dejlig have, og det tilhørende udhus giver ekstra plads til værkstedssysler.
Ejendommen ligger i rolige, landlige omgivelser direkte ud til åbne marker. Naboerne er søde og hjælpsomme, og lokalområdet byder i det hele taget på et godt sammenhold. Det naturskønne område skaber ideelle rammer for friluftslivet i form af skovarealer, smukke vandreruter, badesteder og havnemiljøer. Fra adressen er der kun omkring fem kilometer til købstaden Præstø, der supplerer med en bred vifte af butikker, caféer og spisesteder.
Grunden tæller 1.200 kvadratmeter, og haven prydes af gamle træer og frodig beplantning. Udearealets stenbelægning passer perfekt til ejendommen, og mod vest er der etableret en hyggelig lækrog. I forlængelse af det lille, stråtækte udhus findes desuden en terrasse.
Huset præsenterer sig utroligt charmerende med hvid facade, sort bindingsværk og stråtag. En del af taget er udskiftet i 2023, hvor der ligeledes blev monteret nye kvistvinduer med termoglas. Gavlvinduerne er også forholdsvis nye, og flere af de fine bondehusvinduer har forsatsvinduer. Det skal endvidere nævnes, at boligen fik installeret varmepumpe i 2019, som styres via app.
Indenfor er træ det gennemgående materiale, og størstedelen af rummene har synlige bjælkekonstruktioner. I vinkelstuen er loftet ført til kip, og stuen er nem at indrette med spiseafsnit og sofasektion. Det stemningsfulde køkken har flisegulv med gulvvarme, og det er udført med klassiske fyldningselementer og en halv, muret kogeø.
Et af boligens værelser ligger separat, mens de tre resterende værelser er samlet omkring fordelingsgangen. I denne afdeling er der tillige et badeværelse og tre disponible rum.
.. Læs mindre...