Placeringen er forrygende for denne murermestervilla i Præstø, der ligger tæt på nærmest alt. Jeres kommende hjem er en stor bolig på hele 216 m2 i flot og romantisk stand. Opbygningen og pladsen baner vejen for flere familier eller måske liberalt erhverv på hjemmeadressen.
Villaen er løbende vedligeholdt. Taget på hovedhuset er skiftet i 2021 og samme år samt i 2023 er de fleste af vinduerne også skiftet. Køkkenet med tilhørende hvidevarer er fra 2025, og det var også der, at de to træterrasser blev bygget samtidig med skuret.
Glæd jer til at træde ind i det markante opholdsmiljø, hvor Vordingborg-køkkenet troner i en nordisk stil, og stuen smyger sig rundt i en vinkel. En brændeovn markerer på fin vis overgangen, mens det klassiske plankegulv skaber sammenhæng i miljøet. I stuen falder blikket også på den charmerende buede karnap.
I samme område er der et badeværelse, mens tilbygningen på huset bliver en fin, separat afdeling, hvor I kan indtænke konstellationen med flere familier eller måske erhverv. Denne del har tre værelser og et badeværelse. Til slut venter førstesalen med en stor møblerbar repos samt et værelse.
Glæd jer også til at træde ud i haven, der har tre terrasser i alt, og de to markante træterrasser fra 2025 bliver særligt elskede opholdssteder til grillmiddage og meget mere. Der er sol det meste af dagen, og I kan også se frem til et drivhus. Ligeledes er der græsplæne til leg og aktiviteter.
I bosætter jer i et gammelt og roligt kvarter med beboere i forskellige aldre. Børnene kan cykle til skole uden at skulle via store veje, og I er også tæt på daginstitution og indkøb, ligesom byen har en masse sportsfaciliteter. På havnen kan I nyde en is eller spise på caféen med udsigt over vandet.
R610
Adelgade 44
4720 Præstø