Drømmer I om et hjem med charme, masser af plads og en rolig beliggenhed tæt på købstaden Vordingborg? Så er denne skønne villa måske lige det, I søger.
Dette klassiske A-hus fra 1968 med tilbygning fra 1984 byder på hele 177 veludnyttede kvadratmeter fordelt over to plan, hvor en gennemtænkt planløsning skaber de perfekte rammer for familielivet. Med hele fem gode sove- og børneværelser er her plads til den store familie, hjemmekontoret eller hobbyinteresserne, mens to badeværelser gør hverdagen både nem og komfortabel.
Husets naturlige samlingspunkt er den imponerende og rummelige stue, hvor der er plads til både afslapning, hyggelige familieaftener og gæstebesøg. Brændeovnen skaber en varm og indbydende atmosfære, og i delvis åben forbindelse ligger det lyse og funktionelle køkken med videre adgang til bryggerset.
Fra stuen træder I direkte ud på både en overdækket og en åben sydvestvendt og derved solrig terrasse, hvor solen kan nydes fra middag til aften. Her får I de perfekte rammer til sommermiddage, afslapning og hyggelige stunder med familie og venner. Den ugenerede have er en grøn oase med masser af plads til leg, boldspil og afslapning i fredelige omgivelser.
Beliggenheden er ideel for børnefamilien. Her bor I i et roligt og trygt kvarter med nemt til indkøb og skole.