Jeres bedste ferieminder har I stadig til gode, for de bliver til i rammerne af dette flotte og hyggelige fritidshus, som ligger dejligt i anden række til vandet.
I skal sætte kurs mod Roneklint Strand, hvor I ankommer til et fredeligt sommerhusområde, der ligger på naturskønne Jungshoved kun en kort køretur fra Præstø. Der er mindre end et kvarter til den gamle købstad, hvor I kan besøge havnen og nyde en lækker frokost, og ellers kan I blive hjemme i nærområdet, hvor I bliver naboer til skoven, og hvor I bor kun få skridt fra badebroen.
Huset ligger ugeneret for enden af en lukket vej, og husene i anden række ligger en smule lavere end første række, så der er læ i haven, selv når det blæser fra fjorden. I får en lukket og velanlagt have med havebassin, hyggekroge og grønt til øjet. Her kan I rykke rundt efter sol og skygge, for I finder flere skønne terrasser; nogle er overdækkede, nogle er fulde af sol, og også en stor udestue giver jer et naturligt samlingspunkt. Dertil kommer et anneks til gæsterne.
Det klassiske træhus er løbende sat i stand, så det er lige til at tage i brug. Her får I to værelser, et pænt badeværelse med gulvvarme, en hyggelig stue og et køkken-alrum med fri passage til udelivet. Lofterne er ført til kip, og træværket skaber en ægte sommerhusstemning.
I 2022 blev der lagt nyt tag med tagpap og lavet ny træterrasse; i 2024 blev der lavet nye gulve og vægge overalt i huset, ligesom der blev lavet bad, køkken og installeret nye døre og vinduer. Derudover er huset opdateret med ny Morsø-brændeovn og nye vaskefaciliteter, og det kan nævnes, at der er varmepumper og en 35 l hurtigt vandvarmer.
R610
Adelgade 44
4720 Præstø