Etplans villa i Stege
Velbeliggende etplans vinkelvilla i attraktivt og familievenligt kvarter nær Stege Skole, sportshallerne og daginstitutioner. Fra boligen er der kun få hundrede meter til den naturskønne Stege Bugt, som indbyder til gåture og udeliv året rundt.
Villaen byder på en funktionel planløsning med entré og garderobe og fordelingsgang med adgang til gæstetoilet, badeværelse med bruseniche, soveværelse samt hele tre gode værelser. Hertil kommer lyst køkken og praktisk bryggersrum. Husets hjerte er den rummelige spise- og opholdsstue med pejs og direkte udgang til en dejlig terrasse, hvor udelivet kan nydes i rolige omgivelser. Flotte parketgulve i værelser og stue.
Boligen opvarmes med fjernvarme og er løbende opdateret med energivinduer. Derudover medfølger en stor garage med et godt potentiale, som dog trænger til istandsættelse.
Her får I en skøn ejendom, ideel til børnefamilien eller parret, der ønsker god plads i trygge omgivelser.
RealMæglerne Ryberg & Thorsbro fremviser alle ugens dage. Kontakt os for en aftale på telefon 72170772.
R611
Storegade 23
4780 Stege