Velkommen til Paradisæblet 16 – et velholdt og stemningsfuldt sommerhus, hvor ro, natur og nærhed til stranden danner de perfekte rammer om ferielivet. Her får I et lyst og indbydende fritidshus med en god planløsning, store terrassearealer og en ugeneret have, beliggende i et af Møns mest eftertragtede sommerhusområder.
Boligen byder på en lys entré med adgang til husets badeværelse samt to gode værelser. Husets naturlige samlingspunkt er det hyggelige køkken i åben forbindelse med alrummet og stuen, hvor loft til kip og de store vinduespartier skaber en dejlig rummelighed og et fantastisk lysindfald. Her er god plads til både afslapning og hyggelige middage med familie og venner. Fra opholdsrummet er der desuden adgang til endnu et værelse samt en god hems med ekstra sovepladser.
Fra stuen træder I direkte ud på den store, delvist overdækkede træterrasse, som smyger sig omkring huset og giver mulighed for at finde både sol og skygge dagen igennem. Her kan sommerdagene nydes i fredelige omgivelser med udsigt til den grønne, velanlagte have, der er omkranset af beplantning og giver masser af privatliv. Haven er anlagt med græsplæne og enkelte træer, så den både er nem at holde og indbyder til leg, afslapning og udeliv.
Ulvshale er kendt for sin enestående natur med den kilometerlange sandstrand, det fredede skovområde og det rige dyreliv. Her er der rig mulighed for gåture, cykling, badeture og naturoplevelser året rundt, samtidig med at Steges hyggelige handelsliv, caféer og restauranter ligger blot en kort køretur væk. I haven er der jævnligt besøg af rådyr og harer og nærmest hele året er fuglesang et sikkert indslag.
Paradisæblet 16 er det oplagte valg for jer, der søger et klassisk og velholdt sommerhus med en skøn atmosfære, gode udearealer og en attraktiv beliggenhed tæt på strand og natur.
RealMæglerne Ryberg & Thorsbro fremviser alle ugens dage - Book en fremvisning på tlf. 72170772
R611
Storegade 23
4780 Stege