Velholdt fritidshus på stor grund i naturskønne Hårbølle Strand på Møn
Velkommen til Hårbølle Strand på Møn – her får I muligheden for at blive ejer af et velholdt og charmerende fritidshus fra 2006, beliggende i et roligt og naturskønt område tæt på vandet.
Fritidshuset er opført af Planet Huse og byder på 87 m2 velindrettet bolig, hvortil kommer en skøn overdækket træterrasse på 12 m2 samt et praktisk indbygget udhus på 6 m2. Huset har kun haft én ejer og fremstår pænt og velholdt med en klassisk kombination af træfacader, betontagsten og energivinduer i mahogni.
Ejendommen ligger på en stor og attraktiv grund på hele 1.370 m2, som giver god plads til udeliv, leg og afslapning. Haven fremstår med vilje mere naturlig og vild og samtidig mulighed for, at den kommende ejer kan sætte sit helt eget præg på udearealerne.
Indenfor mødes I af en indbydende og funktionel planløsning med entré og køkkenafdeling med hårde hvidevarer. Herfra er der adgang til spise- og opholdsstuen, hvor loftet går i kip og brændeovnen skaber en hyggelig atmosfære på de køligere dage. De flotte trægulve understøtter husets varme og naturlige udtryk.
Fra opholdsstuen er der direkte udgang til den overdækkede træterrasse – et oplagt sted at nyde morgenkaffen, lange sommermiddage eller blot slappe af med udsigt til de omkringliggende marker og det åbne landskab.
Huset rummer desuden tre værelser, hvilket giver gode muligheder for både familie, gæster og overnattende venner. Badeværelset er indrettet med gulvvarme, bruseniche og spabad, så der også er mulighed for lidt ekstra forkælelse efter en dag ved stranden.
Fibernet er indlagt i ejendommen, hvilket giver gode muligheder for en stabil og hurtig internetforbindelse – hvad enten fritidshuset skal bruges til afslapning, streaming, hjemmearbejde eller som base for længere ophold.
Huset ligger i en rolig, lukket udstykning uden gennemgående trafik og med kort afstand til en god badestrand. Her får I en fredelig base, hvor naturen er tæt på, og hvor dagene kan bruges på strandture, afslapning på terrassen og hyggelige stunder med familie og venner.
Samtidig er Hårbølle Strand et oplagt valg for jer, der gerne vil have et fritidshus tæt på København uden at skulle bruge hele dagen på transport. Der er kun cirka en times kørsel til København, hvilket gør det nemt at komme hertil – også for en spontan weekend eller en eftermiddag væk fra byens travlhed.
Et velholdt fritidshus på en stor grund på 1.370 m2, tæt på stranden og omgivet af skøn natur – med god plads til at nyde fritiden, fibernet indlagt og indbo inkluderet. Et sted, hvor I kan sænke skuldrene og nyde det gode liv på Møn.
RealMæglerne Ryberg & Thorsbro fremviser alle ugens dage, kontakt os på telefon 72170772 for en aftale.
R611
Storegade 23
4780 Stege