Fantastisk ejendom fredeligt beliggende - helt tæt på natur og dyreliv - i mindre landsby med knap 4.0 HA jord som primært er udlagt i eng og parklignende have samt stor grusbelagt gårdsplads og masser af parkering på vestsiden af udhusene/hallerne til f.eks. kunder/vareindlevering.
Charmerende stuehus med en god lofthøjde – oprindeligt fra 1880 – men renoveret i 90 erne. Vandskuret facade, ældre trævinduer og eternittag – 208 m2 bolig i stueplan samt ca. 30 m2 udnyttet repos + disp. rum på tagetagen samt et stort uudnyttet loft.
Stueplan fordeler sig med entre/hall med gulvvarme og trappe op, badeværelse med brus, installation til vaskesøjle og gulvvarme, rummeligt køkken alrum med gulvvarme og 2 udgange til have/terrasse, nedsænket viktualierum, stor opholdsstue med plankegulve og udgang til haven mod syd, endnu en stue med udgang til haven mod syd, værelse med gulvtæppe, værelse med plankegulv samt stort soveværelse med plankegulv og store skydeskabe.
Anneks/lejlighed på 67 m2 bolig – indrettet med værelse, stue, køkken og badeværelse med gulvvarme. Bygningen indeholder også et fyrrum og en garage.
Ejendommen opvarmes med nyere kombi varme bestående af fastbrændselsfyr og pillefyr – der ”snakker” sammen. Tilkoblet byvand og spildevand afledes i septiktank.
Rigtig fine og anvendelige udhuse/haller med støbte beton gulve og store porte. Derudover kontormiljø med mødelokale og kontor – isoleret og opvarmet med luft til luft varmepumpe, værksted/depot/lager med 1. stk. radiator samt kaloriferevarme - koblet på fastbrændsels- og pillefyret. Til sidst garage med port og værkstedsplads samt et vaskerum med ældre toilet/brus.
Ligger fredeligt og godt. Skolebus til Stensballe Skole – men tilmed få km til Gedved skole. Masser af natur og skove i nærheden – og tilmed kan nævnes at naturstyrelsen er i gang med et skovrejsningsprojekt – grænsende op til denne matrikel – som på sigt giver endnu mere skov/natur helt tæt på med fokus på stier, smukke kig, dyreliv mm.