Velkommen til denne indbydende villa, beliggende på en skøn, opvokset grund med flere terrasser og hyggekroge. Med hele 183 m2 + stor udestue på 25 m2 er her plads til hele familien. Store rummelige opholdsrum, 5 gode værelser og 2 badeværelser - fordelt på hvert deres plan. Herudover garage med elport og et mindre værksted.
Du bydes velkommen i en lys entre med klinker med fordeling til bl.a. et pænt lyst køkken med spiseplads og med mulighed for at åbne op til det tilstødende alrum med parketgulv og brændeovn - som ligger i åben forbindelse med den rummelige opholdsstue med masser af lysindfald. Fra stuen er der adgang til den store udestue med udgang til vestvendt terrasse. Fra alrummet er der adgang til et ekstra etableret værelse med egen udgang til vestvendt terrasse. Her har tidligere været indrettet klinik. Væggen er let og kan nemt fjernes - hvis man ønsker et større alrum. I stueplanet findes endvidere et værelse, badeværelse med brus og gulvvarme, bryggers med installationer til vaskefaciliteter samt trapperum med trappe til tagetagen.
Tagetagen er en helt perfekt separat børneafdeling med ikke mindre end 3 gode værelser, et stort repos/multirum samt badeværelse med brus og gulvvarme.
Egebjerg er kendt for sin aktive udvikling med nye udstykninger, hvilket gør det særligt attraktivt for førstegangskøbere såvel som børnefamilier. Som forstad til Horsens kan du nyde godt af cykelstier og gode busforbindelser samtidig med at kvarteret grænser op til smuk natur med skovområder, søer samt rekreative områder såsom den gamle grusgrav der er omdannet til en fantastisk grøn oase med bl.a. en naturlegeplads.
Med gåafstand til skole, daginstitutioner samt sportsfaciliteter og indkøbsmuligheder bliver hverdagen nemmere herfra. Den korte afstand til motorvejen gør også pendlerlivet lettere - ideelt for sammenbragte familier eller dem der arbejder udenbys.