Buevej 3 er for dig, der ikke nødvendigvis leder efter et færdigt hjem, men efter en klassisk villa med potentiale til at blive dit helt eget. Villaen er opført i 1954 og har bevaret noget af den charme og karakter, som kendetegner tidens huse. Boligen trænger til modernisering, og her er derfor mulighed for at tage fat og skabe en bolig, der passer præcis til dine ønsker og behov.
Boligen byder på 77 m2 bolig og dertil en fuld kælder på yderligere 77 m2, mens grunden tæller 736 m2.
De 77 m2 bolig er yderst veludnyttede og har en funktionel indretning. Stuen har god plads til både sofa- og spiseafdeling, og de store vinduespartier til den skønne hævede terrasse sørger for et dejligt lysindfald og kig til de grønne omgivelser. Herfra fortsætter boligen til det lyse Vordingborg-køkken, som fremstår enkelt og tidløst med god skabs- og arbejdsplads. Foruden badeværelse er der to værelser samt nedgang til kælderen.
Den høje placering på grunden giver gode lysforhold i kælderen og dermed mange anvendelsesmuligheder – eksempelvis til hobby, værksted, opbevaring eller hjemmekontor. Her er hele 4 gode, disponible rum foruden et bryggers og endnu et badeværelse.
Den lukkede have - og ikke mindst villaens terrasse, er noget helt særligt. Her er fyldt med træer, blomster og fugleliv, som skaber private rammer om huset. Netop grundens atmosfære, villaens arkitektur og den gode beliggenhed er unikke værdier, som hverken kan købes eller renoveres frem. Dertil får I parkering på egen grund i den store dobbeltcarport, som gør hverdagen lidt nemmere.
Beliggenheden er praktisk og attraktiv med hverdagens fornødenheder tæt på. Der er blot ca. 241 meter til nærmeste dagligvarebutik, mens Horsens Byskole ligger under én kilometer fra adressen. Der er der kort afstand til Horsens Centrum, Horsens banegård, E45 samt masser af smuk natur lige om hjørnet ved Bygholm Sø – og Park og selvfølgelig Åbjergskoven.
Et oplagt projekt for gør-det-selv-entusiasten, håndværkeren eller den kreative køber, der kan se mulighederne i en smuk og klassisk villa med et stort potentiale.