På en særdeles god og rolig beliggenhed for enden af lukket vænge, ligger den store villa. Omkranset af stisystemer der forbinder hele området, tæt til skole, indkøb og med let adgang til motorvejsnettet, har man alt tæt på med den helt rigtige beliggenhed.
Villaen byder velkommen med en tilsvarende stor grund på hele 1.054 m2. Dobbelt carport, overdækninger, udhus med værksted, udhuse og haven er et helt kapitel for sig med små stier, vandløb og et mekka for dem som har grønne fingre.
Klarinetvej 16 har med sine mange m2, gode store rum og en fin indretning med spændende løsninger.
Entré med gulvvarme og de fineste klinker. Disse går igen på gæstetoilet og hall/tv stue. Begge er her også med gulvvarme.
Fordelingsgang til husets fire store værelser. Hertil badeværelse med badekar og bruseplads og ligeledes med gulvvarme.
Fra hall/tv stue er der udgang til overdækket terrasse samt haven igennem store skydedøre. Spisekøkken i lyse elementer og med mulighed for at sammenlægge stue og spisekøkken hvis man ønsker (det er en let væg). Stuen byder på store vinduespartier der inddrager haven så fint, varmepumpe der også kan køle og så er der gode indretningsmuligheder.
Fra spisekøkkenet er der udgang til bryggers samt et meget fint nedsænket viktualierum.
Villaen har solceller installeret. Ejendommen er ligeledes blevet omfuget og der er netop udarbejdet et nyt energimærke med en flot karakter.
En meget spændende ejendom vi vil se frem til at fremvise.