På Jerlev Boulevard 64 møder I denne meget velholdte og præsentable étplansvilla. Huset er individuelt arkitekttegnet og opført, hvilket tydeligt mærkes i den solide kvalitet og den gennemtænkte planløsning. Ejendommen ligger på en usædvanligt stor grund på hele 2.127 m2, der giver masser af luft, privatliv og udfoldelsesmuligheder. Beliggenheden i Jerlev er både rolig og central – her er I tæt på både indkøb, vuggestue, børnehave og sportsplads. Da området er udlagt til blandet bolig og lettere erhverv, er ejendommen desuden oplagt til liberalt erhverv eller den pladskrævende hobby.
Boligens 184 m2 åbner sig i en stor entré der også fungere som fordelingsgang. Indretningen er ideel til familien og rummer i alt 4 gode værelser samt to badeværelser, hvilket gør hverdagslogistikken ualmindeligt nem.
Husets naturlige samlingspunkt er det store stueområde, som er opdelt i en lys spisestue og en stemningsfuld pejsestue. Pejsestuen skaber en helt særlig varme og charme med sin murede pejs og de synlige murstensdetaljer. Fra stuerne er der direkte udgang til den delvis overdækkede fliseterrasse og haven. Det store spisekøkken ligger i direkte forbindelse med stuerne og har plads til hverdagens måltider. I forlængelse af køkkenet finder I et stort og praktisk bryggers/grovkøkken med egen indgang.
Parklignende have, carport og isoleret udhus Den 2.127 m2 store grund fremstår flot og velanlagt med en stor græsplæne opvoksede hække og plads til alt fra børneleg til haveprojekter. I den store indkørsel finder I en god carport samt et udhus/redskabsrum, som giver fantastiske værksteds- og hobbymuligheder året rundt.
En unik ejendom til familien, der søger god plads, kvalitet og en central beliggenhed i Jerlev med ekstra anvendelsesmuligheder.