Drømmer I om god plads til hele familien, naturskønne omgivelser og en hverdag, hvor både skole, fritidsliv og motorvej er inden for bekvem rækkevidde? Så er denne rummelige familievilla i hyggelige Grejs et oplagt match.
Her får I en villa med masser af kvadratmeter fordelt over to plan, hvor boligen både byder på gode fællesarealer og mulighed for at indrette sig efter familiens forskellige behov. Beliggenheden er noget helt særligt med åbne marker lige uden for døren, mens Grejs byder på et godt lokalsamfund med skole, indkøbsmuligheder og et aktivt foreningsliv. Samtidig er der kort afstand til Vejle og motorvejen, så hverdagen hænger nemt sammen.
På øverste plan bydes I velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til fordelingsgangen. Herfra finder I køkkenet med en hyggelig mindre spiseplads, badeværelse samt hele tre værelser. Husets naturlige samlingspunkt er det lækre alrum og stue i ét, hvor stavparketten tilfører varme og charme. Her er god plads til både familiens hverdag og de større sammenkomster – og ikke mindst direkte udgang til den hævede terrasse, hvor udelivet kan nydes med udsigt over de åbne marker.
Nederste plan giver jer en helt anden dimension af boligen og rummer et væld af anvendelsesmuligheder. Her finder I endnu et badeværelse, garage/værksted samt et stort multirum, der eksempelvis kan indrettes med bar, kontor, hobbyområde eller familiens helt eget samlingssted. Dertil kommer hele fire disponible rum, som giver masser af plads til opbevaring, hobbyer, hjemmekontor eller andre af familiens ønsker.
Udenfor fortsætter de gode rammer. Haven er nem og overskuelig at vedligeholde, så tiden i stedet kan bruges på at nyde udelivet. Samtidig ligger haven direkte ud til de åbne marker, hvilket giver en dejlig følelse af luft, frihed og naturskønne omgivelser lige uden for døren.
En villa med plads, muligheder og en beliggenhed, der kombinerer naturens ro med en nem og bekvem hverdag. Her kan familien vokse, udfolde sig og skabe mange års gode minder i skønne Grejs