Velkommen til Søvej 5
En stilren treplansvilla med en attraktiv beliggenhed på Uhrhøj, hvor du får den perfekte balance mellem naturskønne omgivelser og Vejles pulserende midtby. Her venter 129 veludnyttede kvadratmeter, hvor et fantastisk lysindfald, smukke gulve og store åbne rum skaber de ideelle rammer om det moderne familieliv.
Hjemmets absolutte hjerte findes i stueplan, hvor et stilrent, åbent køkken-alrum flyder sammen med den storslåede stue. Etagen bades i lys fra de markante gulv-til-loft vinduer, der samtidig åbner op mod det grønne udkig og den skønne udsigt til søen. Fra køkkenet er der direkte adgang til en skøn, ugeneret terrasse. Her får man et oplagt fristed til sommerens måltider under åben himmel.
På 1. sal ligger den private værelsesafdeling, som rummer hele tre gode, reelle værelser med utallige indretningsmuligheder for både børnefamilien, parret eller dem, der ønsker et master bedroom kombineret med hjemmekontor. Etagen rummer også et moderne badeværelse. Fra to af værelser har man direkte udgang til en altan, hvor du kan nyde udsigten til sø og skøn natur.
Underetagen tilfører boligen en sjælden funktionalitet og fleksibilitet. Underetagen rummer et praktisk badeværelse, et gennemtænkt vaskerum/bryggers, teknikrum samt flere disponible rum med sublim opbevaringsplads til hverdagens behov.
Alt i alt en gennemtænkt villa, der på fornemste vis kombinerer kvalitet, uderum i særklasse og en attraktiv beliggenhed ved Vejle.