Velkommen til et elegant og indflytningsklart enderækkehus på 131 m2, opført i 1979 og indrettet med forskudte plan. Her får I en lys, moderne og yderst funktionel bolig, hvor etagerne på fin vis skaber naturlige opholdsrum og samtidig giver plads til familieliv, gæster og privatliv. Som enderækkehus har boligen den fordel, at den grænser op til et åbent græsareal, som giver ekstra luft og en følelse af plads omkring huset.
Nederste plan byder på tre gode værelser, der kan anvendes som børneværelser, kontor eller gæsteværelser. Fra det ene er der direkte adgang fra den store terrasse foran huset. Desuden er der her et badeværelse. Planløsningen giver familien en fleksibel indretning med plads til at tilpasse boligen efter behov.
På etagen over finder I det moderne køkken i åben forbindelse med spisestuen, hvor der er rig mulighed for hyggelige måltider og samvær. Fra baggangen er der udgang til den fine terrasse bag huset, som du har en eksklusiv brugsret til, det danner en skøn ramme om udelivet, hvad enten dagen byder på morgenkaffe, afslapning eller middag under åben himmel. Udenfor findes også et stort skur med god plads til cykler, haveredskaber og øvrig opbevaring.
Øverst i boligen venter den store og indbydende stue med et flot, stort vinduesparti og udgang til altanen. Det fine lysindfald understreger boligens åbne atmosfære og gør stuen til et naturligt samlingspunkt. Etagen rummer endvidere et soveværelse og et badeværelse. Beliggenheden i Vonsild er familievenlig med legeplads lige om hjørnet, indkøb blot fem minutters gang fra hjemmet og fem minutters kørsel til Vonsild Skole. Her er hverdagens fornødenheder tæt på, mens hjemmet samtidig tilbyder ro, lys og gode udearealer.