Der findes villaer, der har plads til familien. Og så findes der villaer, hvor pladsen bliver en del af livsstilen. Hvor børnene kan vokse, vennerne kan samles, sommerdagene kan blive lange, og hvor man hver eneste dag kan glæde sig over en beliggenhed, der ganske enkelt kan noget særligt.
Velkommen til en helt særlig villa i attraktive Hvinningdal. Højt beliggende, dejligt tilbagetrukket og på en stor, fuldstændig privat grund, hvor udsigten over byen, Silkeborg Langsø og de grønne skove i horisonten sætter scenen. Her bor I med fred, luft og frihed omkring jer – og alligevel tæt på gode skoler, børnepasning, indkøb og Silkeborg midtby.
226 veldisponerede boligkvadratmeter, hvor familielivet får de bedste rammer.
Boligens naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken/alrum/stue på mere end 90 kvm. Et fantastisk opholdsrum med plads til både hverdagskaos, langbordsmiddage, sofahygge og gæster, der aldrig helt har lyst til at gå hjem. Her er rum til at være sammen – uden at være oven i hinanden.
Mod syd åbner rummet sig mod den skønneste atriumgård/delvist overdækkede terrasse, hvor udelivet kan nydes i læ og med udsigten som ekstra luksus. Et lille privat uderum, der indbyder til morgenkaffen, eftermiddagens ro og de lange sommeraftener.
Værelsesafdelingen er mindst lige så imponerende. Fem gode værelser i alt. I den ene ende af huset tre gode børneværelser og det store forældresoveværelse, lige ved det største af badeværelserne. Og ved entréen endnu et godt stort værelse, med gæstebadeværelse. Og naturligvis børnefamiliens must have: den store praktiske bryggersindgang.
Og så er der kælderen. For nogle er det ekstra kvadratmeter. For andre er det her, de bedste minder skal skabes. Her er plads til slyngelstuen, bordtennisbordet, dartskiven, aktivitetsrummet eller den helt store ungdomsfest i gildestuen. Kort sagt: et ekstra frirum, hvor der er plads til det hele – også når lydniveauet følger med.
Den tidligere dobbeltgarage har fået nyt liv og rummer nu et stort, lyst anneks/hobbyrum/atelier med et imponerende vinduesparti samt et separat lille hobbyværksted. Perfekt til den kreative sjæl, hjemmearbejdspladsen, hobbyerne eller alt det, der fortjener sit eget sted.
For slet ikke at tale om haven. Hold nu op, hvor den kan noget!
Her er ikke bare en have. Her er et helt lille paradis med plads til både store armbevægelser og stille stunder.
I den nederste del er der god plads til boldspil og leg. Øverst venter en fuldstændig privat, vestvendt have, hvor sommerlivet for alvor folder sig ud. Her finder I swimmingpoolen, det store orangeri til de kølige sensommeraftener og den helt store havetrampolin. Og selv med alle herlighederne er der stadig masser af plads til kongespil, stigegolf, solstole og den helt store havefest.
Det er en have, der inviterer til at blive brugt. Til at leve i. Til at samle familie og venner – og til at nyde, at man har sit helt eget private fristed med udsigt over Silkeborg.
Indkørslen byder på god plads til to-tre biler og vendeplads.
En villa med plads til hele familien. Og lidt til.
En sjældent komplet familievilla, hvor beliggenheden, udsigten, de mange anvendelige kvadratmeter og de fantastiske udearealer går op i en højere enhed. Her får I ikke bare et hus at bo i, men rammerne om et liv med plads til både fællesskab, privatliv, udfoldelse og forkælelse.
Og måske vigtigst af alt: Et hjem, hvor der er plads til, at alle kan være sig selv – og stadig være sammen.