På Gammelting 16, 2. tv., finder I denne velindrettede lejlighed på 82 m2, beliggende i en smuk ejendom fra 1928 midt i Haderslev centrum. Her får I byens mange butikker, caféer og daglige fornødenheder lige uden for døren.
Lejligheden byder på et nyere køkken, som danner rammen om boligens opholdsafdeling. Herfra er der adgang til en hyggelig spisestue, videre til den rummelige sofastue og slutteligt til soveværelset med tilhørende moderniseret badeværelse.
Boligen fremstår med en god og funktionel indretning, og der er desuden vaskefaciliteter i lejligheden, som bidrager til en nem og bekvem hverdag.
Derudover får I en dejlig altan, hvor solen kan nydes i løbet af dagen.
En charmerende lejlighed med flotte opdateringer, god rumfordeling og en attraktiv beliggenhed i centrum af Haderslev.