Her får man et hyggeligt og stemningsfuldt byhus med en helt særlig historie. Ejendommen er opført i 1801 og har gennem tiden blandt andet huset både handskemager og skomager, hvilket giver stedet en autentisk charme og atmosfære, som sjældent opleves i dag.
Boligen byder på en god og funktionel indretning med et værelse i stueplan samt et nyere renoveret badeværelse. Hjerterummet er det hyggelige spisekøkken, som ligger i forbindelse med husets opholdsrum og skaber en varm og hjemlig stemning.
På 1. salen finder I yderligere to værelser samt et disponibelt rum, som giver ekstra muligheder til hobby, opbevaring eller hjemmekontor.
Udendørs får man en hyggelig gårdhave med mulighed for at nyde de rolige omgivelser midt i byen. Derudover er der mulighed for at leje parkeringsplads, hvilket er en stor fordel til en byejendom som denne.
Ejendommen har fredningsstatus.
Et hjem med historie, charme og en helt særlig stemning – perfekt til køberen, der ønsker noget med personlighed fremfor standardløsninger.