På Favrdalen 51 får I en bolig, der skiller sig ud fra mængden. Her er den originale 60’er/70’er-stil bevaret med stor respekt for husets arkitektur, samtidig med at boligen er flot moderniseret med blandt andet nyt tag og nye vinduer. Resultatet er en særdeles indbydende villa, hvor den helt rigtige stemning og de karakteristiske detaljer går hånd i hånd med moderne komfort.
Villaen er opført i 1972 og byder på hele 204 veludnyttede kvadratmeter. Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med den fantastiske stue, hvor lysindfaldet og rummeligheden virkelig kommer til sin ret. Overalt fornemmer man den røde tråd og de velovervejede renoveringer, som gør boligen fuldstændig indflytningsklar.
Planløsningen er ideel til den moderne familie. Forældreafdelingen er placeret for sig selv med stort soveværelse og eget badeværelse. I den modsatte ende af huset finder I børneafdelingen med fire oprindelige værelser, hvor to af værelserne i dag er slået sammen via en åbning i væggen. Herudover er der endnu et badeværelse, hvilket giver familien optimale rammer i hverdagen.
Beliggenheden er mindst lige så attraktiv som boligen. Favrdalen er et eftertragtet område med kort afstand til skole, børnehave og gode stisystemer. Samtidig er Haderslev centrum kun få minutter væk, så I får den perfekte kombination af rolige omgivelser og nem adgang til byens mange tilbud.
En sjældent udbudt villa med masser af personlighed, gennemført stil og en beliggenhed, som de fleste familier kun kan drømme om.