Velkommen til en indbydende ejerlejlighed på 106 m2, hvor planløsning, moderniseringer og beliggenhed går op i en højere enhed, der er lavet et ekstra værelse i den store lyse opholdsstue Her får du en bolig med sjælden god rumfornemmelse, masser af anvendelsesmuligheder og en skøn placering blot ca. 5 km fra Aarhus C. Lejligheden egner sig både til parret, den lille familie eller som delevenlig bolig for dem, der ønsker fleksibilitet i hverdagen.
Boligen byder velkommen i en rummelig entré med smarte skydedøre til opbevaring, så overtøj og sko nemt kan gemmes af vejen. Herfra fornemmes de originale gulve, som kan slibes og behandles efter eget ønske. Til venstre ligger et godt værelse, der kan fungere som børneværelse, kontor, gæsteværelse eller hobbyrum. Badeværelset er fra 2020 og fremstår lyst og moderne med flotte mosaikfliser i brusenichen, lyse klinker på gulvet og en elegant glasvæg, der giver et stilrent og praktisk udtryk.
Køkkenet er et HTH-køkken fra 2017 med lyse elementer, god skabsplads og alt i hvidevarer, herunder både opvaskemaskine og vaskemaskine. Herfra åbner boligen sig mod det store opholdsrum, hvor der er plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Stuen indbyder til hyggelige hverdagsstunder, men rummer også nemt et langbord til større selskaber. Fra stuen er der adgang til den store vestvendte altan med skøn udsigt over grønne områder, hvor sommeraftenerne kan nydes til solen går ned.
Derudover får du et disponibelt rum samt et stort østvendt soveværelse, hvor man let kan etablere en væg, hvis der ønskes ekstra værelser. Ejerforeningen er velfungerende, der er gratis parkering og eget depotrum. I nærområdet finder du både indkøb, offentlig transport og skøn natur, hvilket gør hverdagen både bekvem og attraktiv. En bolig med plads, lys og potentiale i et område, der er nemt at holde af.