Velkommen til Aabenraavej 19 en særdeles velholdt villa, der i sælgers ejertid har gennemgået omfattende og dyre renoveringer. Her får du en bolig med sjæl, stil og moderne komfort perfekt placeret i det eftertragtede Dybbølskoledistrikt, blot 5 minutter på cykel fra Sønderborgs hyggelige
.. Læs mere...
Velkommen til Aabenraavej 19 en særdeles velholdt villa, der i sælgers ejertid har gennemgået omfattende og dyre renoveringer. Her får du en bolig med sjæl, stil og moderne komfort perfekt placeret i det eftertragtede Dybbølskoledistrikt, blot 5 minutter på cykel fra Sønderborgs hyggelige centrum og med kort afstand til indkøb, Dybbølskolen og den populære 2-øren strand.
Ejendommen byder på en skøn atmosfære med masser af lys og rummelighed. Allerede ved ankomsten mødes man af en præsentabel hall med den originale, smukt svungne trappe, der elegant fører op til første sal et tydeligt tegn på den klassiske charme, huset besidder.
I stueplan træder du ind i en lys og indbydende hall, hvor der også findes et praktisk gæstetoilet. Herfra er der adgang til boligens store, åbne vinkelstue med rigelig plads til både opholdsstue og spisestue et fleksibelt rum med direkte udgang til terrasse og have. Det tilstødende køkken fremstår lyst og velholdt med god spiseplads. Ønsker du et mere åbent plan, er der oplagt mulighed for at skabe et moderne køkkenalrum i forbindelse med stuen.
På første sal finder du tre rummelige og indretningsvenlige værelser samt et lyst og godt badeværelse. Fra det ene soveværelse er der udgang til en lille altan herfra kan man nyde morgensolen og et lille kig til vandet.
Kælderen er i en klasse for sig. Her får du tre gode disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, et stort vaskerum med bordplads, opbevaring og mulighed for vaskefaciliteter i højden samt et viktualierum.
Haven er nem at holde og har en god størrelse her er både plads til leg og afslapning. Den solrige terrasse inviterer til udendørs hygge med familie og venner. Derudover får du carport og gode parkeringsmuligheder på grunden.
Ejendommen er beliggende i det populære Dybbølskoledistrikt. Her bor man tæt på alt skole, daginstitutioner, supermarkeder og rekreative områder. Den nærliggende 2-øren strand byder på naturoplevelser året rundt, og pendleren kan glæde sig over kort afstand til motorvejen og offentlig transport.
Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Klik på linket her for at blive Guldkøber: https://www.realmaeglerne.dk/guldkoeber
Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så bestil en gratis og uforpligtende salgsvurdering via dette link http://www.realmaeglerne.dk/436#bestilSalgsvurdering eller på tlf. 74 42 33 44.
.. Læs mindre...