Indretning:
Drømmer du om god plads, skøn altan og adgang til tagterrasser med udsigt over Nordhavn? Så tag et kig på denne dejlige lejlighed på Helsinkigade 19, 1. tv. Lejligheden ligger i det populære Kronløbshuset, som blev opført i 2016. Her bor du i rolige og æstetiske omgivelser med
.. Læs mere...
Indretning:
Drømmer du om god plads, skøn altan og adgang til tagterrasser med udsigt over Nordhavn? Så tag et kig på denne dejlige lejlighed på Helsinkigade 19, 1. tv. Lejligheden ligger i det populære Kronløbshuset, som blev opført i 2016. Her bor du i rolige og æstetiske omgivelser med moderne komfort og smagfulde materialer. Boligen byder på en rummelig entré med god opbevaringsplads. Badeværelset er lyst og stilrent med hvide vægge, store klinker, separat bruseniche, vaskesøjle samt skabsplads. Det store opholdsrum i åben forbindelse med køkkenet danner hjemmets hjerte. Her er masser af lys og luft, og fra stuen er der direkte udgang til en skøn sydvendt altan – perfekt til morgenkaffen, solrige eftermiddage og hyggelige aftener. Lejligheden rummer tre skønne værelser, alle med store vinduer, der lukker lyset ind og skaber en behagelig atmosfære. De fleksible rum kan nemt indrettes som soveværelse, børneværelse, kontor eller gæsteværelse – alt efter dine behov. Som en ekstra bonus har du adgang til to fantastiske tagterrasser lige ovenfor lejligheden. De er fordelt på to plan og giver dig mulighed for at nyde sol, udsigt og fællesskab – næsten som at have egen taghave midt i byen. Alt i alt får du her en indbydende og velindrettet lejlighed med en sjælden kombination af charme, funktionalitet og en af Nordhavns bedste beliggenheder.
Ejendommen:
Kronløbshuset, som er placeret i det centrale Århusgadekvarter, fremstår yderst indbydende og meget præsentabelt. Kronløbshuset er tegnet af arkitekterne Mangor & Nagel, og ejendommens rå udtryk præsenterer sig godt i lig med det maritime oprindelige miljø, og de bevaringsværdige bygninger i området. Ejendommen har tre fælles tagterrasser, til brug for ejendommens beboere. Yderligere byder ejendommen på kælderrum, cykelkælder, et hyggeligt og velindrettet fælleslokale som kan bruges til private sammenkomster, og et grønt gårdmiljø med cykelparkering.
Området:
Århusgadekvarteret bygger på områdets lange historie og stærke identitet: Havnens historie og områdets kvaliteter har, sammen med fremtidens byrum og byggerier, skabt en enestående bydel med stærke kontraster: Nyt møder gammelt. Småt møder stort. Tæt møder åbent. Det forfinede møder det robuste. Byen møder vandet. Århusgadekvarterets gamle bygninger, siloer og kajanlæg har i samspil med nye byrum, bebyggelser og brygger skabt en fremsynet bydel med tydelige historiske spor. Den tætte bebyggelse med smalle stræder, små byrum og velafgrænsede gårdrum står i kontrast til vandets åbne vidder.
Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderligere oplysninger, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek, er Du altid velkommen til at kontakte os.
Vi anbefaler endvidere, at Du følger os på Instagram og Facebook hvor vi tillige ofte annoncerer nye boliger før de rammer diverse boligsites på internettet.
Hvis Du overvejer et salg eller blot et pristjek af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en gratis salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt vil vurdere Din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis.
.. Læs mindre...