Indretning:
Lejligheden byder på et rummeligt og lyst køkken-alrum med en stor kogeø, der skaber en naturlig ramme for hyggelige stunder med familie og venner. Køkkenet er funktionelt indrettet med god skabsplads, kvalitets-hvidevarer fra AEG og BORA samt en praktisk Quooker. Det ligger i åben
.. Læs mere...
Indretning:
Lejligheden byder på et rummeligt og lyst køkken-alrum med en stor kogeø, der skaber en naturlig ramme for hyggelige stunder med familie og venner. Køkkenet er funktionelt indrettet med god skabsplads, kvalitets-hvidevarer fra AEG og BORA samt en praktisk Quooker. Det ligger i åben forbindelse med stuen, hvorfra der er direkte udgang til en stor overdækket altan med en smuk udsigt over Øresund og Kronløbsbassinet. Og selvom altanen er nordvendt, vil man opleve både skøn morgen- og aftensol. Boligen har en rummelig entré med god plads til overtøj, et stort soveværelse med adgang til en sydvendt, overdækket altan, hvor solen strømmer ind hele dagen og giver udsigt til den grønne gård, samt to velindrettede værelser med indbyggede skabe. Fra det ene værelse er der også direkte udgang til altanen mod gården. Badeværelset er moderne og rummeligt med separat bruseniche, væghængt toilet og en praktisk vaskesøjle. Der er desuden fleksible indretningsmuligheder – eksempelvis kan det store soveværelse ved køkken-alrummet let omdannes til en ekstra stue efter behov. Lejligheden fremstår generelt i flot stand med hvide vægge, smukke egetræsgulve, store vinduespartier og behagelig gulvvarme Kort sagt – en skøn bolig med masser af plads, smukke omgivelser og en fantastisk atmosfære.
Ejendommen:
Kronløbshuset, som er placeret i det centrale Århusgadekvarter, fremstår yderst indbydende og meget præsentabelt. Kronløbshuset er tegnet af arkitekterne Mangor & Nagel, og ejendommens rå udtryk præsenterer sig godt i lig med det maritime oprindelige miljø, og de bevaringsværdige bygninger i området. Ejendommen har tre fælles tagterrasser, til brug for ejendommens beboere. Yderligere byder ejendommen på kælderrum, cykelkælder, et hyggeligt og velindrettet fælleslokale som kan bruges til private sammenkomster, og et grønt gårdmiljø med cykelparkering.
Området:
Århusgadekvarteret bygger på områdets lange historie og stærke identitet: Havnens historie og områdets kvaliteter har, sammen med fremtidens byrum og byggerier, skabt en enestående bydel med stærke kontraster: Nyt møder gammelt. Småt møder stort. Tæt møder åbent. Det forfinede møder det robuste. Byen møder vandet. Århusgadekvarterets gamle bygninger, siloer og kajanlæg har i samspil med nye byrum, bebyggelser og brygger skabt en fremsynet bydel med tydelige historiske spor. Den tætte bebyggelse med smalle stræder, små byrum og velafgrænsede gårdrum står i kontrast til vandets åbne vidder.
Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderligere oplysninger, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek, er Du altid velkommen til at kontakte os.
Vi anbefaler endvidere, at Du følger os på Instagram og Facebook hvor vi tillige ofte annoncerer nye boliger før de rammer diverse boligsites på internettet.
Hvis Du overvejer et salg eller blot et pristjek af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en gratis salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt vil vurdere Din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis.
.. Læs mindre...